METODE

“At man, naar det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham der, hvor han er, og begynde der.”

Kierkegaard ville nok have været konsulent i dag. Han rammer lige på kornet både hvad angår at tale til målgruppen, der hvor de er, men også i forhold til at møde kunden.

Tæt på målgruppen

I modsætning til nogle konsulenter, så er jeg ikke ude ad døren efter to timers møde, hvorefter jeg sender en tocifret faktura. Jeg holder af at infiltrere, at blive en del af virksomhedens kultur igennem en længere periode, og jeg sidder fysisk midt blandt målgruppen, når jeg udarbejder et læringsprojekt. Metoden har den fordel, at jeg får et indgående kendskab til målgruppens udfordringer, motivation, fælles sprog og smag. Den viden bruger jeg til at skræddersy læringskonceptet, så det har størst mulig chance for at få succes.

Tæt på forretningen

Det er vigtigt for mig, at kunderne får et læringsforløb, som tager højde for den virkelighed, træningen skal indgå i. Derfor foretrækker jeg at være tilstede i virksomheden, så jeg hører om ændringer i strategien, og selv oplever, hvilke barrierer der kan være i organisationen, fx IT, økonomi, tidspres. En af mine kunder kalder mig deres ’intern-eksterne konsulent’. Fordi de oplever at jeg er helt tæt på deres forretning, samtidig med at jeg bibringer et nyt perspektiv.

 

Hvilke opgaver udfører Julie Ekner Koch?

  • Læringsanalyse og -strategi

  • Interviews med målgruppen

  • Læringskoncept

  • Scriptwriting

  • Pædagogiske øvelser

  • Design af workshops og læringsspil

  • Kommunikationsstrategi

  • Projektledelse

 

Ekner Learnings dygtige team af freelancere løfter opgaver som:

  • Videoproduktion

  • Flash

  • Grafisk design

  • Lydproduktion